Med optrædener på SPOT Festival, åbningen af NorthSide 2024 og en udsolgt Store Vega, er det med stor stolthed, at vi til april præsenterer UNG-SKAB. Duoen er i rivende udvikling og har allerede opnået 21.000 månedlige lyttere på Spotify – så skynd dig at sikre dine billetter, inden det er for sent! På vores kulturelle og lokale spillested ønsker vi at give publikum en oplevelse, hvor autenticitet og dedikation går hånd i hånd. Med UNG-SKAB lover vi dig en aften fyldt med musikalske oplevelser, som uden tvivl vil sætte sig i dig. UNG-SKAB formår at skabe et sårbart og ærligt rum, hvor de hylder ægtheden og diversitet.
Duoen består af Clara Rose Lundberg og Eigil Bjørn Meldgaard, der med deres meget forskellige talenter skaber musik, der både føles nutidig, anderledes og ærligt. Vi glæder os til at byde dig velkommen til UNG-SKAB - en oplevelse du sent vil glemme!
Foto: Rolf Meldgaard. UNG-SKAB åbner North Side 2024.